Get tickets

HUMOR I DANSK FILM 2023

Talk med William Sehested Høeg og Christian Arhoff Andersen

Kom gratis med til en talk om humor i dansk film i 2023.

Trænger danske komedier til fornyelse? 

Folkekomedien er både en populær og en udskældt genre. Med to nye stemmer i dansk film, instruktørerne William Sehested Høeg og Christian Arhoff, taler vi om at humor kan serveres på andre måder end på den gammeldags facon og at der måske er nye veje at gå for den danske (folke)komedie.

William Sehested Høeg er nyuddannet instruktør fra Den danske filmskole, hvis afgangsfilm, Sammen er du mere, giver et godt bud på hvordan komedie også kan tage sig ud i dag. Med sin kortfilm vil Sehested Høeg gerne vise, at dansk komedie ikke behøver at være plat eller dum for at være sjov. Vi vil se filmen sammen.

Christian Arhoff blev uddannet som fiktionsfilmsinstruktør fra Den danske filmskole i 2019 og debuterede for nyligt med komedien Viktor mod verden med Nicolai Jørgensen og Bodil Jørgensen. Et nyt, moderne bud på den danske folkekomedie, der er blevet kaldt ‘intelligent lethed’.

INFO

27. oktober 2023

14:30 – 16:00

Øst for Paradis, Sal A

 

MØD

William Sehested Høeg, instruktør og manusforfatter

Christian Arhoff Andersen, instruktør og manusforfatter

Vært: Ann Lind Andersen

 

OM

Denne session er på dansk

William Sehested Høeg

Christian Arhoff Andersen